Fortsæt til indhold

Juletræet tændes

Jægerspris Netværk og Kulturhuset Rejsestalden arrangerer juletræstænding

Arkiv
Arkiv

Jægerspris 1.søndag i advent - d. 1. december - samles borgerne i Jægerspris til den traditionelle juletræstænding. Programmet er som følger: Kl. 13-17 Julecafe i Rejsestalden Æbleskiver, gløgg og andre lækkerier fra Cafe Kignæs. Kl. 13-17 Hyggelige boder på gårdspladsen(hvis vejret tillader det) og i Rejsestalden. Kl. 11-17 Besøg Jægerspris Turistinformation og kulturhuset Rejsestalden Se Uldnymfernes juleudstilling i Staldbåsene. Kl. 15 Jægerspris og Skibby Linedancers - optræder ved Bentes Blomsterhjørne. Kl. 15.30 Eleverne fra Slotsparkens Friskole synger på Rejsestaldens scene. Kl. 15.45 JAS optræder på scenen på Rejsestaldens gårdsplads Med smagsprøver fra årets juleforestilling ”Dyrene i Hakkebakkeskoven”. Kl. 16 Juletræet tændes Hvis ikke nissen driller… Det er traditionen tro Valter Simonsen fra JAS som spiller bamsefar i "Dyrene i Hakkebakkeskoven" der tænder juletræet. Kl. 16.10 Slikposer til de første 400 børn. Julemanden har meldt sin ankomst.... Der er også butikker i Jægerspris som holder åbent med gode tilbud. En række sponsorer har gjort arrangementet muligt. Juletræet bliver leveret fra Nordskoven af Kong Frederik Den Syvendes Stiftelse, Lyset bliver opsat af Eldam, Kranen og kørsel af juletræ Bredahl Kristensen Aps, og slikposerne sponseres af Jægerspris Netværk.