Fortsæt til indhold

Her kan ungerne få styr på julegaverne

Lad biblioteket stå for en del af juleforberedelserne. Send børnene på julegave-workshop

Arkiv
Arkiv

Julen er en travl tid. Men så er det jo godt, at Fredericia Bibliotek kan give en hånd med, når det drejer sig om at få ordnet julegaverne fra familiens yngste.
Arrangementet foregår lørdag den 23. november.
“Vi inviterer børn til julegave-workshop, hvor vi til hyggelige julemelodier og med lidt juleknas laver julegaver og pakker ind, så de er klar til at lægge under træet den 24. december,” fortæller arrangementskoordinator på Fredericia Bibliotek, Jeanette Kjær Christiansen.
Børn fra 6 år er hjertelig velkomne til et af de to identiske julegaveværksteder. Der er tre sanselige julgaver pr. barn. Hvert værksted varer en time og koster 30 kroner.
1. hold kl. 10.30 - 11.30.
2. hold kl. 12.00 - 13.00.
Voksne er enten “usynlige” med en kop kaffe, eller hygger sig på bibliotekets etager imens.