Fungerer den eller ej?

Fredericias nye folkeskole-struktur er ikke faldet endeligt på plads endnu. Det mener en lang række af partiernes spidskandidater.
I sidste uge fastslog socialdemokraternes Jacob Bjerregaard her i avisen, at skolestrukturen vil være hans førsteprioritet, hvis han bliver borgmester. Han bakker idéen bag strukturen op, men mener at der er afgørende problemer med at få strukturen til at fungere.
Udvalgsformand hos det skolepolitiske Børne- og Ungdomsudvalg Peder Hvejsel (V), der ikke genopstiller til byrådet, reagerede med et indlæg på Lokalavisen Budstikkens netavis og facebookside.
"Den nye skolestruktur er en stor proces. Den er i drift. Strukturen er ikke helt på plads endnu, men der er styr på processen. Den skal politikerne ikke blande sig i. Det vil blot skabe nye problemer," siger Peder Hvejsel.
Langt fra alle spidskandidater er enig med ham i, at politikerne skal holde sig væk fra skolestrukturen.

Jean Brahe (konservativ):

"Det kræver klokkeklart poletisk indgriben at få strukturen til at fungere. Jeg er banke for, at der proppes alt for mange elever ind i klasserne. Og hele inklusions-spørgsmålet er ikke på plads endnu. For eksempel må vi sørge for, at lærerne bliver uddannet korrekt til at løfte inklusions-opgaven," siger Jean Brahe.

Jane Findahl (SF):

"Skolestrukturen fungerer ikke endnu. Den skal evalueres og helt klart have politisk opmærksomhed. Vi skal se på de fysiske forhold på skolerne, spørgsmålet om trafiksikre skoleveje og uddannelse til lærerne som står med den store inklusions-opgave. Det skal vi se på snarest," siger Jane Findahl.

Anders Fajstrup (radikal):

"Den nye skolestruktur skal have tid. Så store ændringer vil aldrig fungere optimalt fra dag ét. Jeg mener, at forsøgsskoleordningen med de meget store klassekvotienter skal droppes, så vi kommer væk fra klasser med 32 elever. Vi skal ned på max 28 og helst mindre. Kort sagt: Strukturen fungerer ikke endnu. Den skal have ro - ikke halsløs politisk indgriben," mener Anders Fajstrup.

Susanne Eilersen (DF):

"Strukturen startede i august, så vi er først lige kommet i gang. Jeg har ikke hørt fra forældre, lærere eller elever, at den ikke fungerer. Men omvendt har vi (DF) desværre heller ikke været inviteret til de debatmøder, hvor emnet har været oppe.
Jeg mener, at strukturen både har brug for ro og politisk indgriben for at komme til at fungere optimalt.
Med hensyn til den kommende, landsdækkende skolereform, har vi - med vores nye struktur - et lille forspring," siger Susanne Eilersen.

John Bader (Fr. Udvikling)

"Skolestrukturen har flere uheldige konsekvenser. For eksempel er hele problemet omkring inklusion ikke løst. Der er brug for flere lærer-kræfter. Det kræver politisk indgriben," siger John Bader fra partiet Fredericia Udvikling.

Frank Wichmann (LA):

"Skolestrukturen fungerer ikke. Jeg kan godt se idéen med den nye struktur, men den blev skudt i gang, før skolerne og lærerne var klar.
Der er alt for mange elever i klasserne, og lærerne er ikke uddannet ordentligt i at løfte inklusions-opgaven. Det kræver politisk indgriben," siger Liberal Alliances spidskandidat, Frank Wichmann.

Kenny Bruun Olsen (V):

"Den nye skolestruktur kører ikke optimalt endnu. De fysiske rammer var for eksempel ikke på plads, da man startede op. Hvordan kan man undervise uden en tavle? Den slags går jo ikke - og det er os politikeres, der har skylden.
Det kræver desværre mere tid end forventet at få strukturen til at køre problemfrit. Men jeg mener ikke, at politikerne skal blande sig mere nu - og da slet ikke under en valgkamp. Dét kommer der bare nye problemer ud af," siger Kenny Bruun Olsen fra Venstre.

Mads Lund (Borgergruppen):

"Inklusions-delen fungerer ikke. Der har vi nogle udfordringer. Vi må efteruddanne i en fart og se på, om for mange børn er omfattet af inklusionen. Jeg hører også om ordblinde børn, som ikke får den nødvendige støtte. Det går ikke. Politikerne har det overordnede ansvar, og hvis det er nødvendigt at se på ressource-fordelingen, må vi gøre det. Det kræver politisk indblanding," siger Mads Lund.