Fortsæt til indhold

Indflydelse til DF

Arkiv
Arkiv

Ved valget voksede Dansk Folkeparti og blev Roskildes tredjestørste parti med tre pladser i byrådet. Gruppen består nu af den ubestridte leder, Merete Dea Larsen, der allerede har erfaring med lokalpolitisk arbejde gennem otte år, samt de to nyvalgte Gitte Simoni og Karsten Lorentzen. Det afspejler sig også i den interne fordeling af partiets pladser, som DF har planlagt i byrådet. Merete Dea Larsen får den vigtige plads i det centrale Økonomiudvalg, hvor alle vigtige beslutninger skal behandles, før de vedtages i byrådet. Desuden bliver hun 2. Viceborgmester, næstformand i Sundhedsudvalget. Samtidig bliver hun som næstformand i Roskilde Forsyning den højst rangerende politiker her, da dette selskab for blandt andet, fjernvarme, vand og kloaker, nu ikke længere skal have en politiker som formand. Endelig får partilederen også pladsen i Skatteankenævnet plus Skole- og Børneudvalget. Gitte Simoni bliver næstformand i Klima- og Miljøudvalget, Beskæftigelsesudvaget og får en plads i bestyrelsen for Bomi. Karsten Lorentzen bliver medlem af Erhvervsudvalget, Plan- og Teknikudvalget samt Kultur- og Idrætsudvalget