En hånd til vennerne
På valgaftenen kunne man også se den unge radikale Samira Nawa stå sammen med socialdemokraternes nye håb Daniel Prehn i valgcafeen. Samira Nawa har tidligere været stemmesluger hos Det Radikale Venstre i Roskilde og slog spidskandidaten med mange længder ved et valg. I år kunne man ikke finde den unge dame på stemmesedlen, selvom hun for nylig er flyttet tilbage til Roskilde igen sammen med mand og deres lille baby efter et kort udenbys ophold. I år har Samira Nawa koncentreret sig om at hjælpe de radikale kandidater i Roskilde ved at dele foldere ud, når hun har været ude og lufte baby i barnevognen. Selvom hendes egen fremtid ikke var på spil på valgaftenen, var hun spændt alligevel. - Jeg kan mærke sommerfuglene i maven og er meget spændt på de andres vegne, siger Samira Nawa.
I Folketinget
Man kommer dog sandsynligvis til at se meget mere til Samira Nawa i fremtiden, også på stemmesedlerne. Hun stiller både op som folketingskandidat for Sundby og til Europaparlamentet, hvortil der holdes valg 25. maj i år. ag