Ordet ligger lige for: Vælgerbedrag

KOMMENTAR: Hvordan man end vendte og drejede det, så var det umådelig svært at komme uden om ordet vælgerbedrag, da det sent torsdag aften - blot to dage efter valget - kom frem, at Freddie H. Madsen og sønnen Kim Madsen melder sig ud af Dansk Folkeparti. Og formentlig vil stifte deres eget parti.
De to herrer begrunder selv udmeldelsen med, at de ikke kan leve med, at deres lokale partiformand Freddy Hyldgaard bagtaler dem og udviser manglende støtte til deres kandidaturer til byrådet, ligesom de heller ikke mener, at Hovedbestyrelsen vil lytte til dem. Freddy Hyldgaards opfattelse er utvivlsomt en ganske anden.
Men hvad der end ligger til grund for udmeldingen af intern uro og velkendt fnidder og fnadder i partiet, så står der kun én ting tilbage, når dagen er omme. Vælgerbedrag.
De tusindvis af vælgere, som har sat deres kryds ud for enten partiet eller de to herrer må føle sig godt og grundigt snydt. Snydt og bedraget. De to fik nemlig i første gang ikke nok personlige stemmer til bare at få ét mandat ind, så de måtte gøre brug af de flere tusinde stemmer, der i alt var sat ud for enten partiet eller andre kandidater for at de få deres sæde i det nye byråd. Nu repræsenterer de så ikke længere partiet, men dem selv. Man skal have en ualmindelig veludviklet mave for at ikke at blive ramt af politikerlede her.
Freddie H. Madsen - der ikke er til at komme i kontakt med i dag - sagde sent i går til JydskeVestkysten om timingen, at man havde lovet partiet at holde kritikken indendøre, indtil kommunalvalget var overstået. Og at det dermed er partiledelsen, der skal klandres for vælgerbedraget.
Det holder simpelthen ikke. Det er uværdigt. Helt igennem uværdigt. For arbejdet i det kommende byråd og for den demokratiske proces. Men i særdeleshed overfor de vælgere, hvis stemmer nu er spildt, fordi Freddie og søn helt og holdent agerer på egne veje.
Blot to dage efter vælgerne satte deres kryds på stemmesedlen...