Fortsæt til indhold

Hun har set fattigdommen i øjnene

Arkiv
Arkiv

Helt derude hvor andre vender om, har Folkekirkens Nødhjælp og deres samarbejdspartnere udviklingsprojekter, som blandt andet sørger for rent vand til fjerne landsbyer og hjælp til fattige med HIV. Ulla Schejbel Nielsen, der er sognemedhjælper i Strandmarkskirken, har besøgt en række af projekterne i Etiopien. Hun har blandt andet set hvordan en beskeden hjælp har givet håb og tro på fremtiden til fattige familier. - Det er afgjort folks personlige fortællinger og blikket i deres øjne, der har gjort størst indtryk på mig. Det er øjne, der har udtrykt styrke og håb. Øjne, der viser glæde og taknemmelighed over at fået den ganske lille hjælp, der betyder, at deres familie har et håb om overlevelse, siger Ulla Schejbel Nielsen. Hun har blandt andet mødt familier med HIV der har været udsat for udstødelse af lokalsamfundet, som har fået hjælp - og som nu arbejder for at hjælpe andre i samme situation. Og hun har lyttet beboere i en fjern bjerglandsby, når de fortalte om hvordan rent drikkevand har reddet deres børn fra sygdom. Tilbage i Danmark skal hun i gang med at forberede næste års sogneindsamlingen - som holdes søndag den 9. marts. Som optakt til indsamlingen holder deltagerne fra studieturen foredrag i en lang række kirker over hele landet.