Fortsæt til indhold

Herfølgekoret synger julen ind i Herfølge kirke

Arkiv
Arkiv

HERFØLGE: I starten af januar er det 40 år siden, at Herfølgekoret blev stiftet – og næsten lige så længe har det været en fast tradition, at koret synger julen ind i Herfølge Kirke.
Denne aften er kirken næsten altid fyldt af forventningsfulde tilhørere, som lader de varme toner og den klangfulde musik strømme ind i ørerne og skabe den rette julestemning.
I år har korets dirigent Otto Laust Hansen tilført repertoiret en håndfuld nye satser fra både Norge, Sverige og Tyskland foruden den klassiske musiks store korværker.
Selvfølgelig uden at give køb på de evigt unge engelske Christmas Carols og de umistelige danske julesalmer.
Koncerten finder sted onsdag 4. december og begynder kl. 19.30 – men publikum opfordres til at komme i god tid for at være sikker på at finde en god plads i kirken.
Efter koncerten er der traditionen tro gratis kaffebord med lagkage i Sognegården, hvor Herfølgekoret synger et lille ekstra repertoire af de kendte julesange.
Julekoncerten arrangeres i et samarbejde mellem Herfølge Borgerforening og Herfølgekoret.
pm