Fortsæt til indhold

Flot genvalg til Hvidovres regionsråds-medlem i Hovedstaden

Arkiv
Arkiv

- Jeg er rigtig glad for og stolt af den flotte opbakning. Jeg er sikker på den hænger sammen med det store fællesskab vi har i Hvidovre. siger Maja Højgaard der er socialdemokraterne i Hvidovres medlem af regionsrådet. I Regionsrådet arbejder Maja Højgaard for en letbane fra Glostrup over Avedøre Holme til Lufthavnen. Hospitalerne og lige adgang har ligeledes fyldt meget i hendes valgkamp. Især de patienter der ikke råber højt har Maja Højgaards fokus: - Hvidovre Hospital er et rigtig godt hospital, men det er vigtigt, at vi holder fokus på de patienter, der ikke er så gode til selv at råbe op. Det er også vigtigt, at tiden i Regionsrådet ikke kun går med at diskutere de nordsjællandske hospitaler. Det er her på Vestegnen, vi har de største udfordringer. Vi bør få tilsvarende opmærksomhed i regionsrådet, siger Maja Højgaard. Valget til regionsrådet har haft stigende deltagelse. Valgdeltagelsen er fra 2009 steget med seks procentpoint til 68,34 procent i Region Hovedstaden i år.