Fortsæt til indhold

1813

Ny kampagne sætter fokus på, at du efter nytår altid skal ringe til Akuttelefonen 1813, når du bliver akut syg eller kommer til skade

Arkiv
Arkiv

Det sætter en ny kampagne ¿Ring 1813¿ nu fokus på i tv-spots, biografer, aviser, radio, S-tog og på hjemmesider og udendørsplakater. - På 1813 kan sundhedspersonalet døgnet rundt hjælpe dig og sikre, at du får det rigtige akuttilbud. F.eks. kan en sygeplejerske eller læge hjælpe dig på stedet med råd og vejledning, de kan sende en læge hjem til dig eller de kan henvise dig til en bestemt akutmodtagelse og oplyse ventetid, fortæller koncerndirektør Svend Hartling. Han fortsætter: - Så ikke alene løfter vi kvaliteten, men vi giver også borgerne en bedre service. Først og fremmest fordi vi kan sikre, at du altid får det rigtige akuttilbud på det rette sted. Og fordi du fremover kan tilbringe noget af ventetiden derhjemme. Én indgang til hjælp Samtidig bliver 1813 den ny indgang til lægehjælp, når den almindelige læge holder lukket. Regionen samler nemlig lægevagtens opgaver, der hidtil blev løftet af de privatpraktiserende læger, med det øvrige akutsystem. - Det gør vi, fordi det er et grundlæggende problem i dag at lægevagten sidder i et adskilt system. Nu samler vi det hele ét sted, nemlig Akuttelefonen 1813, fastslår Svend Hartling, der forventer at kun ganske få borgere vil opleve et stort besvær med at omstille sig. - Det er heldigvis meget enkelt. Hvis man bliver syg, så ringer man til 1813 og bliver hjulpet på stedet eller henvist til en akutmodtagelse eller akutklinik. Man kan også stadig få besøg af en læge derhjemme, hvis det er behovet. Pointen er, at man i langt de fleste tilfælde kun skal forholde sig til én indgang, ét nummer, og så klarer systemet resten. Men man skal selvfølgelig stadig ringe til 1-1-2, når det er livstruende tilfælde, siger Svend Hartling