Taekwondo-Emil vil være verdens bedste

16-årige Emil Lind Sørensen fra Vejle på vej til Portugal. Her skal han deltage i Junior Europamesterskaberne i taekwondo.
"Jeg vil have medalje, og helst guld. Jeg går efter det," siger Emil uden at rynke øjenbrynene.
Han har noget at have ambitionerne i. Han er dobbelt dansk mester og dobbelt nordisk mester, og han har vundet guld til en lang række store internationale stævner: Polen Open, Berlin Open, Wonderfull Copenhagen og International Scandinavian Open.
Og ambitionerne stopper ikke ved Junior EM. Langtfra.
"Jeg vil være den bedste i verden. Ham folk ser op til, og jeg vil vinde OL. Ikke kun én gang, men flere gange," siger Emil.
Stadig uden at fortrække en mine. Han mener det alvorligt og tror fuldt og fast på det.

Slagsbror i skolen

Historien om taekwondo-Emil starter for 6-7 år siden, da han var omkring 10 år gammel.
"Jeg var rimeligt vild og slåssede meget i skolen," husker han.
Emil og hans far snakkede om, at det kunne være en idé at starte til taekwondo. Så han begyndte i Vejle Taekwondo Klub sammen med et par kammerater.
"Jeg startede med at træne to gange om ugen. Jeg fik disciplin og stoppede med at slås i skolen. Jeg tror, at jeg kom ud med det til træning," siger Emil.
"I dag har jeg ikke brug for at bevise noget i hverdagen. Der er heller ingen, der spiller op, for de ser mig tit i avisen," fortæller han.

Kamp med brækket hånd

Selvom Emils slagsmål ikke længere foregår i skolegården, men under mere kontrollerede forhold i taekwondo-ringen, kan man nemt komme til skade.
"Jeg har brækket næsen og flere gange hænderne, og begge mine storetæer og min arm. Til NM havde jeg brækket hånden, men jeg klippede gipsen af for at kunne stille op. Bagefter tog jeg op på skadestuen og fik sat ny gips på," fortæller han.
"Du opbygger en smertetærskel, og selvom jeg har brækket noget til træning, har jeg trænet videre. Så kigger jeg på det bagefter, ligesom jeg ville gøre det til et stævne."

Hader modstanderen

Emil træner også mentalt og har læst bøger om idrætspsykologi. Op til stævner prøver han at være fri og ikke lægge pres på sig selv, mens han forbereder sig mentalt.
"I den næste fase tænker jeg, han skal bare ned. Jeg ved, han vil gøre det samme med mig, så jeg bygger et had op i hovedet til min modstander. I ugerne op til kamp siger mine forældre, at de kan mærke på mig, at jeg bliver hurtigere sur og ophidset," fortæller Emil, der til en vis grad tager hadet med ind i ringen.
"Jeg tager ikke hensyn, og hvis man skal være en led satan, så er man det."

Taekwondo-Emil

Emil har gået i eliteklassen på Nørremarksskolen fra 7. - 9. klasse. I 7. klasse kom han også på landsholdet og begyndte at træne nogle gange om ugen i Aarhus. Han trænede i alt ni gange om ugen og løb ved siden.
Det gør han stadigvæk, selvom han nu er startet i en almindelig 10. klasse. Træningen i eliteklassen er blevet afløst af flere træninger i klubben, og han træner stadig jævnligt i Aarhus.
"Sporten betyder rigtigt meget for mig. Både træningen og vennerne. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre, hvis den blev taget fra mig. Jeg er Taekwondo-Emil. Hvad ville jeg være, hvis jeg ikke havde taekwondo," spørger Emil.


Taekwondo for dummies: En kamp varer 2 x 3 minutter. Man får point ved at slå og sparke på vesten samt sparke i hovedet. Den der får flest point, vinder kampen.