Guld til hårdtslående Vejle-drenge
Arkiv
Vejle Taekwondo Klubs yngste elitekæmpere, Omar Dawoud og Mads Lind Sørensen, er i god form op til det kommende DM i taekwondo.
Drengene vandt begge guld ved Int. Schleswig-Holstein Cup 2013, som de brugte til at pudse formen af op til DM.
Omar Dawoud stillede op i klassen Børn op til 35 kilo og kunne nøjes med at vinde én kamp for at erobre guldet. Omar gjorde kort proces ved at stoppe sin modstander i anden runde.
Mads Lind Sørensen skulle vinde to kampe for at komme til tops i klassen Cadet op til 37 kilo. I finalen stoppede han sin modstander i anden omgang.
Begge kæmpere blev coachet af Belal Dawoud, der fortæller, at Omar og Mads viste et højt fysisk og teknisk niveau og vandt deres klasser fuldt fortjent.