Tag med Arbejdernes Landsbank til VM i kvindehåndbold
HÅNDBOLD: Som hovedsponsor for det kvindelige håndboldlandshold er Arbejdernes Landsbank naturligvis med, når verdensmesterskabet i håndbold for kvinder snart løber af stablen.
Slutrunden afvikles i Serbien i perioden fra den 7.–22. december.
Drømmer du også om en plads på forreste række, når VM-feberen rammer Danmark, kan du nu deltage i konkurrencen om en rejse for to personer.
Vil du være med til at bakke op om håndboldkvinderne og heppe dem på vej mod medaljepladserne, har du nu muligheden for at deltage i konkurrencen om en 4-dages rejse til Beograd i Serbien fra den 15. til 19. december.
Rejsen er for to personer og inkluderer fly t/r fra Københavns Lufthavn, fire overnatninger på 3-stjernet hotel, transport til og fra hotellet og billetter til to kampe: ottendedels- og kvartfinalen.
Ifølge Jane Skouv Lapain, filialdirektør i Arbejderens Landsbank i Køge, er der mange gode grunde til at støtte op om håndboldkvinderne.
- Kvindelandsholdet repræsenterer engagement og power og inspirerer både børn og voksne til at holde sammen og kæmpe for et fælles mål. Det vil vi gerne her i banken støtte op om – og vi vil meget gerne dele den gode sportsoplevelse med danskerne. Derfor trækker vi nu lod om en 4-dages VM-rejse, hvor du kan følge håndboldkvinderne på nærmeste vis, siger filialdirektør i Arbejdernes Landsbank, Jane Skouv Lapain.
For at deltage i konkurrencen skal du svare rigtigt på ét spørgsmål og sende svaret til banken inden dagen i dag, den 28. november er omme.
Du finder konkurrencen på Arbejdernes Landsbanks hjemmeside www.al-bank.dk.