Fortsæt til indhold

Julehyggedag på Hastrupskolens SFO

Arkiv
Per Møller

JUL: Hastrupskolens SFO 1 inviterede sidste torsdag, den 21. november, til julehygge for forældre, børn/søskende og bedsteforældre.
Meget af arrangementet foregik udendørs, så det var med at huske at få det varme tøj på.
Dagen bød bl.a. på en teaterforestilling i danserummet, "Nis skal giftes" der blev spillet over to gange. SFO'en var vært ved kaffe/te, æbleskiver.
Der var ponyridning, pølsevogn, salg af hjemmelavede julenisser. Og naturligvis kom Julemanden på besøg. Han havde sækken fyldt med pebernødder som han delte rundhåndet ud af.
Der var mulighed for at købe brændte mandler og andre søde sager der hører julen til, og så kom PH Drejeren og solgte hjemmelavede udskæringer som egner sig godt til gaveidéer, ligesom Woidemann.dk var til stede og solgte hjemmelavede smykker.
Alt i alt en rigtig herlig dag - en god start på den søde juletid.

Julemanden kom forbi og delte pebernødder ud. (Foto. JCJ).