Fortsæt til indhold

Julemanden skal vækkes

På lørdag vækkes julemanden i Padborg af sin skønhedssøvn

Arkiv
Arkiv

Beboerne i Padborg skal hjælpe til med at få få vækket julemanden, så det kan blive en god jul i Padborg. Det lokale rygte siger, at han igen i år ligger og sover på loftet på Oldemorstoft.
Men nu er det altså så vide, at han skal op og sørge for julegaverne til alle børnene.
"Lørdag formiddag vækker vi ham med sang og musik sammen med Den Sønderjyske Garde på Oldemorstoft. Og vi håber mange - store som små - vil møde op og hjælpe med at vække ham", lyder det fra Bitten Haase, fra bestyrelsen i Padborg Torvecenter.
"Når julemanden er blevet vækket, går vi alle sammen – julemanden, alle børnene og Den Sønderjyske Garde – over i Torvecentret, hvor julemanden uddeler en gratis godtepose, og man kan få en snak med ham om, hvad det er man virkeligt virkeligt ønsker sig til jul", fortsætter Bitten Haase.
Hvis man vil være helt sikker på at julemanden kan huske, hvad man ønsker sig, kan man aflevere sin ønskeseddel i julemandens postkasse, den hænger på en af julehytterne.
Bov Ringridderforenings Venner sælger kaffe, te, kakao og lidt sødt, så man kan få lidt at varme sig på, mens børnene er optaget af julemanden.
"Sidste år var der 350 børn til at vække julemanden, og vi håber der komme lige så mange igen i år", slutter Bitten Haase.