Fortsæt til indhold

Nykredit rykker ind i centrum

Den gamle lokalitet på Aastrupvej i Haderslev skiftes ud med lyse moderne lokaler og masser af nye services på Storegade

Arkiv
Arkiv

Nu bliver det nemmere at dumpe ind hos Nykredit og lige aftale et møde eller vende lidt økonomi, når man alligevel er i byen. Fra den 5. december har Nykredit nemlig adresse på Storegade 21 midt i Haderslev og med egen kundeparkering.
"Jeg er så glad for, at vi flytter ind til Storegade 21 i centrum. Nu kan kunderne nemmere stikke hovedet ind, når de alligevel er i byen. Det passer også godt med, at vi fremover kan tilbyde valuta og kontanthåndtering, og desuden får en døgnboks. De gamle lokaler på Aastrupvej var store og flotte, men de her passer bedre til tiden og Nykredit i dag," siger Anette Dahl Nielsen, der er centerchef i Nykredit i Haderslev.

Festlig åbning

Nye lokaler er en festlig og glad begivenhed, og derfor bliver det også fejret med en fest torsdag den 12. december i de nye lokaler i Storegade 21 og ved Stormklokken fra kl. 14-17, hvor der bliver spillet musik og serveret gløgg, æbleskiver og slik til børnene. Under festlighederne bliver der små konkurrencer og lotteri med mulighed for at vinde Byspillet Danmark og en Mini iPad.
Hvad der skal være i Nykredits gamle realkreditlokaler på Aastrupvej 13 er ikke besluttet. Centeret på Aastrupvej er lukket tirsdag den 3. december og onsdag den 4. december.