Fortsæt til indhold

Murenes fald på Bytoften

Mandag i sidste uge gik den egentlig nedrivning af rådhuset i gang. I 2015 står den om- og tilbyggede administrations- bygning klar til at modtagere medarbejdere, borgere og politikere

Arkiv
Arkiv

Mandag i sidste uge begyndte den egentlige nedrivning af Rådhuset på Bytoften i Varde. Det sker sideløbende med, at en miljøsanering af bygningerne sikrer, at skadelige materialer bliver fjernet forsvarligt og sikkert.
"Så det er faktisk en ”to-trins”-raket, der lige nu er i gang," fortæller Martin Højgaard Jensen, der er Varde Kommunes projektleder på om- og tilbygningen.
"Når miljøsaneringen er gennemført et sted, kan de store entreprenørmaskiner gå i gang med deres arbejde, nemlig den egentlige nedbrydning – og sådan kommer til at gå slag-i-slag i den kommende tid. Sanering først og nedrivning bagefter." Om- og tilbygningen vil strække sig til et stykke ind i 2015. Til gengæld kan borgere og medarbejdere se frem til, at den kommunale administration bliver samlet under et tag – og politikerne kan se frem, at de blandt andet igen får en egentlig byrådssal til de månedlige møder.
Arbejdet med om- og tilbygningen bliver ledet af firmaet STB Byg fra Vejle, der er hovedentreprenør på opgaven.