Som at få nye feriepenge

Hvidovre ligger på den rigtige side af nedrykningsstregen, og her forbliver man vinteren over. Det er et rigtig godt udgangspunkt, inden det går løs igen til marts, hvor turneringen genoptages. HIF sluttede fint af med et nederlag i fem kampe, og det har været uhyre positivt. Træner Per Nielsen havde valgt samme startopstilling som mod Køge, men det var et helt andet billede, der hurtigt viste sig frem. Hvor man ikke kunne finde hinanden i Køge, var det modsatte tilfældet på ¿Kæmpernes Arena¿ fredag aften. Jonas Hebo, som er en meget svingende spiller, leverede varen. I de første 45 minutter gjorde han det enkelt og let, og det gav fart i holdet og i hans præcision. Når han gør det enkelt, slipper han også for hele tiden at skulle præstere på højeste plan og leve op til de mange forventninger han selv har, og som publikum og fans også har. Det er fint, at han gør det enkelt i perioder og så laver det finurlige og uventede, når den mulighed byder sig. Den balance fandt Jonas Hebo i de første 45 minutter, men desværre ikke i de sidste 45 minutter. Han havde mulighederne for at gøre det enkelt og spille de andre til oplagte scoringsmuligheder, men det blev det svære og ikke det enkelte, der tog over. Det gik ud over stabiliteten i hans spil. Det hele endte med en taktisk udskiftning, hvor den smalle 1-0 føring skulle sikres. Nu venter der en lang pause, og den kan også bruges på at hive de enorme forventninger ned fra de unge skuldre. Både hans egne og andres. HIF havde mange muligheder, men det var først i det 35. minut målet kom. Hvidovre havde holdt i bolden et stykke tid og fik flyttet bolden modsat, hvor Patrick Lerager blev spillet dybt. Han kom godt ned bagom og spillede en hård flad aflevering skråt tilbage, hvor Mathias Larsen kom buldrende og resolut sparkede bolden i mål i det korte hjørne. - Det var aftalt spil, fortalte en meget glad Mathias Larsen efter kampen. - Vi har arbejdet med mange scenarier, hvor der er forskellige muligheder til den back, der kommer ned bagom modstanderens forsvar. Patrick Lerager skulle lægge bolden i et tomt rum, og så var det min opgave at være der. Det timede vi fint. Det var mit første mål for Hvidovre, så det føles godt og gav også lidt mere luft til lungerne... HIF spillede godt i de første 45 minutter. Vendsyssel investerede en masse energi fra 2. halvlegs start, og HIF blev lagt under alvorligt pres. Det gav nogle omstillingsmuligheder, hvor HIF bare ikke havde den kvalitet på den sidste tredjedel, hvor målene laves. Men på positivsiden tæller det, at man var dygtige til at komme af sted, og dygtige til at forsvare den spinkle føring. Vendsyssel fik ikke de helt åbne chancer bortset far en enkelt gang, hvor målmand Andreas Larsen reddede med en god fodparade, Hvis Vendsyssel havde scoret på deres chancer og Hvidovre det samme var kampen endt 7-2 til HIF. Alexander Green scorede i kampens overtid på straffespark begået mod ham selv. - Jeg lå mand mod mand og kunne se, han kom busende. Jeg prikkede så bolden mellem hans ben, og så fældede han mig. Et klart straffespark. Jeg scorede selv på det, fordi jeg på forhånd havde bestemt mig for, hvor jeg skulle skyde. Jeg er meget tilfreds med en 2-0 sejr, men vi ærgrer os selvfølgelig over, at vi ikke fik lukket kampen tidligere. Det havde vi mulighederne til, Vendsyssel var ved at tappe os for kræfter med deres massive pres, så her er der noget, vi skal arbejde med, når vi starter op igen. De sidste fem kampe har vist, at vi kan spille op med alle hold i rækken...ebo