Vælg ikke mig

Kære vælgere. Vælg ikke mig som borgmester. For jeg lover nemlig flødeboller med marcipanbund til alle. Og så skal alle bakkerne udjævnes i området, så det er nemmere at cykle. Nå ja, skal vi ikke også lige få VB i Superligaen ved at indføre det som et krav i Grundloven.
Så derfor skal du ikke stemme på mig, for jeg er ikke værd at stemme på, thi intet af mine mærkesager kommer til at gå i opfyldelse.
Men du skal stemme. Hvis altså du er berettiget til det. Og du skal stemme fordi, det er sådan noget vi gør i et demokrati. Og så skal du stemme fordi, det har de fortjent - alle dem, der stiller op.
Jeg ved godt, at politikerlede er et modeord, og jeg er selv ret led og ked af al den politiske ævl og kævl og uenighed. Hvorfor tror mange politikere, at det vigtigste i livet er at svine modparten til.
Måske modparten havde en pointe eller to, der måske kunne bruges, hvis altså man lyttede. Men at lytte og måske blive klogere er ikke en mulighed i dansk politik.
Det virker i hvert fald som om, at politikerne er så kloge og skråsikre, at de både Gud, landstræner og dommer på en gang.
Hvilket jeg så kan fortælle dem, at det er de ikke. De er bare mennesker, som du og jeg og som deres politiske modstandere underligt nok også er.
Men hør hov, det er landspolitikerne jeg her taler om. Ikke de lokale politikere. De er mere jordnære og i kontakt med det folk, de har mandat til at føre gennem modgang og medgang.
De lokale politikere er mennesker, der for de flestes vedkommende laver et stykke vildt vigtigt arbejde i deres fritid. Og som skal tage nogle ret barske beslutninger i ny og næ.
Man kan være enig eller uenig med dem, men rose dem for at de ønsker at tage hvervet på sig, det skal man huske at gøre.
Den bedste måde at gøre det på, er at gå ned i stemmeboksen her den 19. november og sætte et kryds til både kommunal og regionalvalg.
Meget kan man sige om demokratiet, men det er en opfindelse, der har sine kvaler med at være førstevalg rundt om i verden. Måske er demokrati da heller ikke den bedste løsning i verdenshistorien, men det nærmer sig. For hvad skal man ellers opfinde?
Diktatur eller enevælde? Næ, nej tak. Mennesker der får for meget magt bliver underlige i hovedet, hvis altså de ikke var det i forvejen. Hitler, Mao og Stalin er der vist ingen, som ligefrem kan kalde normale.
Magt er en underlig størrelse. Får man for meget magt, så ofte forsvinder ens sunde dømmekraft. Man bliver fuldkommen.
Men det er svært at blive for fuldkommen i et demokrati. Så demokratiet, som vi kender det, er det bedste, vi kan finde på. Man kunne sikkert stramme op hist og pist, men demokratiet har den fordel, at hvis man bliver træt af sin politiker, så må vedkommende kyles væk via valget. Er vi tilfredse så beholder vi. Ønsker vi en ny en ind, så kan vi bidrage til, at det sker.
Så stem for pokker. Det er det mindste du kan gøre. Men stem ikke på mig, for jeg står ikke på stemmesedlen. Måske en skønne dag gør jeg. Hvem ved.
Men så skal jeg nok finde nogle andre mærkesager end flødeboller til alle, udjævning af alle bakkerne samt en grundlovsændring, der sørger for, at VB altid er i superligaen.