Fortsæt til indhold

Tre guld og tre sølv ved Hancock Box Cup 2013

BBK Varde var for nylig af sted til Hancock Box Cup i Skive

Arkiv
Arkiv

”Vi drog afsted med syv boksere og mine forventninger til turneringen var, at vi ville komme hjem med et par medaljer, da jeg vidste, at det var en god og hård turnering og klubben havde flere nye boksere med,” fortæller formanden Carsten Holm, som ikke ville skrue forventningerne op.

Kampene:

Bastian Beier mødte Philip Sutcliffe fra Kolding Bokseklub i en direkte finale og Bastian boksede klogt og god teknisk boksning men hans modstander hang og skubbede en del og det ødelagde delvis kampen og Bastian tabte kampen men fik en flot sølvmedalje.
Juliane Haydan var i direkte finale mode mod Juliane Zweers DGF-Flensborg og det var en flot teknisk kamp der blev styret af Juliane Haydan i 1.-2. og delvis 3. men taber 4 . omgang men vinder kampen og den første guldmedalje var i hus.
Emil Madsen var i en direkte finale og vandt på walk over. Anden guldmedalje var i hus.
Martin Bruun boksede mod Nikolaj Holm Bokseklubben Limfjord i en direkte finale. Efter en hård og lige kamp gik sejren knebent til modstanderen men en flot sølvmedalje til Martin.
Patrick Holm skulle i kamp mod den stærke bokser Bartek Andrzejczak Bokseklubben Kvik Ballerup og det blev en hektisk men også flot teknisk boksning. Bartek havde kun et i hovedet og lægge pres på Patrick fra starten af og Patrick var forberedt. Han boksede ham på afstand med flot teknisk boksning hvor Patrick holdt sin modstander på afstand med sine lange arme og gode bevægelser på benene. 3. guldmedalje var i hus.
Sebastian Mikkelsen var i finalen mod Mathias Ellingsen Champs Camp. De boksede en god og hård kamp og stod godt til hinanden, men Sebastian tabte, men fik en flot sølvmedalje.