Fortsæt til indhold

Elektrisk lys stresser hjernen

Få de rigtige briller til vintermørket hos Synoptik i Køge

Arkiv
Arkiv

KØGE: Antallet af timer med sollys bliver færre og færre i disse uger, og vi tænder lamper for at kunne se. Det elektriske lys er mere belastende for øjnene, og derfor oplever mange, at deres briller ikke er tilstrækkelige.
Synoptik, Nørregade i Køge, guider dig til de helt rigtige briller i vintermørket.
De fleste aktiviteter foregår nu indenfor, hvor det er de elektriske pærer, der lyser lokalerne op. Skiftet fra sollys til elektrisk lys kan være belastende for øjnene, da det kunstige lys kræver, at vi koncentrerer os mere for at se.
- I disse uger opdager mange derfor, at de briller, som de har set godt med hele sommeren, ikke er tilstrækkelige til vintermørket og lyset fra lamper, forklarer Mikael Kirschner, der er butikschef i Synoptik i Køge.
- Vi oplever en stor stigning i antallet af folk, der kommer til synstjek i disse måneder, fordi de ikke synes, at deres briller virker optimalt, selv om de fungerede fint i sommermånederne. Det skyldes, at vi i efteråret og vinteren primært læser og arbejder ved hjælp af elektrisk lys, og det er ikke lige så godt som almindeligt soldagslys, siger Mikael Kirschner.

Briller til forskellige årstider

En undersøgelse fra Oxford Universitet viser ganske rigtigt, at elektrisk lys stresser hjernen i langt højere grad, end lyset fra solen gør. Hjernen viser således unødig stor aktivitet, hvis man opholder sig i rum oplyst af lysrør og elektriske pærer.
Når vi arbejder i det elektriske lys, bruger vores hjerne og dermed vores øjne en stor del af sin kapacitet til at forstå lyset, og det betyder, at vores øjne langt hurtigere bliver udkørte. Samtidig peger nyere forskning på, at de populære sparepærer kræver mere af vores øjne, fordi de udsender lys på en anden måde end den traditionelle glødepære.
Derfor er det ifølge butikschef Mikael Kirschner afgørende med gode briller i vintermånederne, så man ikke belaster synet mere end højst nødvendigt:
- Det er vigtigt at hjælpe sine øjne i den mørke tid, så man ikke ender med at få hovedpine eller muskelspændinger af at anstrenge sig for at se. For mange kan det være nødvendigt at have forskellige briller til forskellige årstider. Derfor er det en god idé at få tjekket sit syn, hvis man oplever, at ens nuværende briller ikke slår til i vinterlyset.
Synoptik tilbyder som den eneste optiker i Danmark en synsprøve certificeret af Dansk Standard.
pm