Mød Lars Christiansen til juletræstænding
Lars Christiansens nye bog ”Når sandheden skal frem” udkommer den 29. november
Samme dag, hvor der er juletræstænding, udkommer Lars Christiansens bog. ”Når sandheden skal frem” er en hudløst ærlig fortælling om bagsiden af medaljen for den tidligere håndboldspiller Lars Christiansen.
Fra en god håndboldkarriere bliver hans liv pludselig vekslet til et liv som alenefar, og samtidigt bliver han ramt af stress og dødsangst. Udenpå fik han EM-guldet hængt om halsen, men indeni var der kaos. Smilet var væk på dansk håndbolds evigt glade dreng. Han havde det, som om hele hans liv var blevet knust mod asfalten og gået i tusind stykker.
Fredag den 29. november fra kl. 14-15 kan du møde Lars i Intersport Rohleder Sport, hvor du kan købe hans nye bog og få en autograf.
Bogen er på 252 sider, koster 249,95 og kan købes hos boghandlerne.