Stærk stemme til Ældrerådet
Tæt på fordobling af stemmeprocenten ved Ældrerådsvalg
Ældrerådsvalg Der var trængsel ved Ældrerådsvalget den 19. november, hvor 61,6 % af de stemmeberettigede var forbi stemmeurnerne. Den store valgdeltagelse betyder, at stemmeprocenten næsten er fordoblet i forhold til valget i 2009, hvor den var på 33,2 procent. Der var dyb koncentration og god stemning, da de mange stemmer blev talt op dagen efter valget. For at sikre lokalområdernes repræsentation skulle der vælges tre kandidater fra Frederikssund og to kandidater fra henholdsvis Skibby, Jægerspris og Slangerup. Derudover skulle der vælges op til ni suppleanter.
Det nye Ældreråd 2014-17
Medlemmerne nævnes her i den rækkefølge, de har fået flest stemmer, indenfor de lokalområder de repræsenterer: Frederikssund: Vibeke Davids Hansen (nyt medlem), Ole Klenke (nuværende medlem), Christian Heiberg (nuværende medlem). Jægerspris: Hanne Vedersø (nuværende medlem), Rigmor Nielsen (nuværende medlem). Skibby: Lise Lotte Due (nuværende medlem), Erik Nielsen (nuværende medlem). Slangerup: Bent Jakobsen (nyt medlem), Jimmy Sarvad (nyt medlem). De kandidater, der ikke blev valgt ind, er valgt som suppleanter: 1. suppleant Benny Andersen, 2. suppleant Søren Holmgaard, 3. Suppleant Karsten Roed, 4. suppleant Sven Ove Hansen, 5. suppleant Lise Achton Hansen, 6. suppleant Bendt Garst.