Ser frem til samarbejdet
Hvidovre Idrætsråd ønsker tillykke og velkommen til den nye kommunalbestyrelse
- På valgmødet den 6. november blev der sagt mange gode og spændende ting for fremtiden omkring idrætten og samarbejdet med idrætten og dens organisation; Idrætsrådet... - Vi vil selvfølgelig følge op på dette og er jo allerede gået i arbejdstøjet. Det lovede politikkerne ligeledes, så vi ser en spændende fremtid i møde med analysearbejde og handlingsplaner for opgradering af idrætsfaciliteter. Der kommer vel en ny idrætspolitik, en udviklingsorienteret elitepolitik, opgradering af arbejdet omkring de frivillige ledere og frivilligheden samt fokus på arbejdet omkring idræt i skoler og institutioner med mere... - Alt sammen til gavn for sundheden og gode idrætsmuligheder for alle borgere og til gavn for alle borgere i Hvidovre... - Dette arbejde skulle gerne sende os hen mod en top 10 placering for kommuner i Danmark, der arbejder handlingsorienteret og visionært som idrætskommune, og ikke som i dag, hvor vi er rangeret på en 56. plads... Velkommen til fire år hvor idrætten skal være en del af den fokusorienterede og synlige del af det politiske liv og arbejde... ebohvidovreavis.dk