Stor pølseinteresse
Interessen for at købe Madkassen var stor fra første færd.
- Vi fik mange henvendelser fra folk, der så chancen for at komme ind på arbejdsmarkedet igen, fortæller Finn Kristensen.
Men fællesnævneren var, at de ikke kunne lægge så mange penge på bordet.
- Jeg havde ellers tænkt på, at det kunne være den perfekte mulighed at stå på torvet og få startet en forretning godt op, som så selvfølgelig skulle flyttes efter et par måneder.
Han fik blandt andet en henvendelse fra et søskendepar i 50'erne og fra en far og søn, der ville starte op sammen.
Politikere afskyr pølser
Finn Kristensen undrer sig over, hvorfor livet skal gøres så svært for byens pølsemænd.
- I mange andre danske byer skal pølsemænd ikke betale husleje, fordi man ved det er svært at få økonomien til at løbe rundt, men samtidig vil politikerne gerne være sikre på, at vi bliver i bybilledet, siger Finn Kristensen og fortsætter:
- I Roskilde er vi åbenbart ikke fine nok, her vi man hellere have cafeer og restauranter, men jeg mener, der skal være plads til os alle.
Finn Kristensen oplever, at pølsevogne er noget meget dansk, og som turisterne falder for, når de er rundt og kigge.
Han mener derfor, at en turistby med domkirke og vikingeskibe mangler noget, når der ikke er tydelige pølser i bybilledet.
ag