Fortsæt til indhold

Julestue i Solrød Aktivitets- og Frivilligcenter

Arkiv
Arkiv

SOLRØD: Kom i julestemning - besøg Aktivitets- og Frivilligcenterets store julestue, lørdag den 30. november mellem kl. 10.00 - 14.00 i Solrød Center 85.
Igen i år har den store kreativitet udfoldet sig i Solrød Aktivitets- og Frivilligcenter. Det hele kulminerer lørdag den 30 november kl. 10.00 hvor dørene slås op til julestue. Her vil man kunne se og købe rigtig mange flotte juleting og julegaver - glasskåle, nisser, engle, juledekorationer, adventskranse, spændende julepynt og meget mere...
Succesen med et lille loppemarked i havestuen gentages og i den hyggelige cafe vil der være salg af gløgg, æbleskiver og pølser. Der vil også være mulighed for at deltage i Brugerrådets lotteri og købe hjemmelavet marmelade og småkager. Børn og barnlige sjæle kan også være heldige at støde på julemanden, hans kone og Esmaralda som deler godter ud. Alle er velkomne.
pm