Fortsæt til indhold

æ Rummelpot i fornemt selskab

Årets udgave af æ Rummelpot er blevet præsenteret i København i foreningen Sønderjysk Algemeine, der er en meget speciel forening med sønderjyske rødder

Arkiv
Arkiv

satire Foreningen består af nuværende og tidligere sønderjyske folketingsmedlemmer, ansatte på Christiansborg og repræsentanter for sønderjysk presse. I gamle dage var kravet for optagelse, at man kunne en sønderjysk dialekt, men dette håndhæves ikke længere. Introduktionen af årets Rummelpot skete ved det traditionelle november møde, der også havde gæster fra Sydslesvig samt et foredrag af tidligere folketingsmedlem, forfatter Hanne Reintoft. Hun fortalte om bøgerne 'Nu er det længe siden' og 'Tiderne strenges', der begge omhandler sønderjyske forhold fra 1864 og frem til genforeningen. Redaktør Sven-Erik Ravn fra æ Rummelpot havde efter de traditionelle gule ærter ordet for at fortælle om æ Rummelpots historie i almindelighed og årets udgivelse i særdeleshed.