Fortsæt til indhold

Skal Vojens have et isbjerg

Et udvalg af energiske Vojens-borgere vil rejse en kopi af Kaj Triers skulptur 'Isbjerget' i byen

Arkiv
Peter Rasmussen

"I anledning af Brødrene. Grams arkiv og museums 10 års jubilæum, der blev holdt sidste sommer, har vi nedsat et Kaj Trier udvalg. Ideen er at bygge og opstille hans model ”Isbjerget” her i Vojens og placere den op på Rådhuscentrets område," fortæller Einar Olsen - lærer på Gymnastik- og Idrætsefterskolen og medlem af førnævnte udvalg. Han fortsætter:
"Skulpturen, forstillende et isbjerg var et samarbejde mellem kunstneren og den daværende direktør Maren Nybo. Af økonomiske årsager blev projektet skrinlagt. Men modellen er stadig i Gram museet varetægt. Isbjerget skulle oprindelig være ca. 10 m høj jern skulptur og placeres på Bdr. Grams fabriks hallers østside."
"Udvalget består af følgende medlemmer: Formand for Bdr. Grams museum Peter C. Jakobsen, formand for museumsforeningen Niels Gregers Nielsen, efterskolelære Einar Olsen, tøjbutiksindehaver Preben Holmberg, sekretær Tove Minke og fotograf Erling Jensen," fortæller han videre.
De fleste Vojens borgere kender Kaj Trier, måske uden at vide hvem kunstneren er. De mange mennesker der har arbejdet på Bdr. Gram har nydt hans fresco på endevæggen i fabrikkens kantine. Arbejdet blev bestilt af fabrikkens direktør Maren Nybo. Samme maler har også udsmykket fabrikkens endevæg med relieffer som metalværkstedet på Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole har renoveret. Mange har sikkert også set hans relieffer fra passagen ved Nørregade udført i samarbejde med smeden Niels Jensen. Skulle man nu have gået på st. Severin skole pryder skolens trappeopgang ligeledes med en af hans freskoer.
"Skulpturen 'Isbjerget' består af flere stykker udskåret pladearbejde, sat sammen til en pyramideligne figur, et isbjerg. Kaj Trier var kendt for at arbejde med smedekunst, Kunstværket skulle formentlig laves af fabrikkens dygtige smede og kølemontører ligesom reliefferne. Så hvorfor ikke bygge skulpturen efter modellen og placerer den på et velegnet sted på Rådhuscentret område," spørger Einar Olsen og fortsætter:
"Et sådan initiativ vil, uden tvivl, skabe en masse god og positiv omtale ligesom alle de andre frivillige initiativer. Vi syntes, at alle de mange Gram folk der har arbejdet på frabrikken fortjener at blive husket som en anerkendelse for deres bidrag til byens udvikling. Det kan vi være stolte af. Skulpturen blive dermed også et historisk minde vi alle kan blive inspireret af. Et slags vartegn for byens historie og udvikling," siger han.
Udvalget har afklaret alle formelle ting med myndighederne og planen er så, at søge fonde om midler til at realisere drømmen.