Fortsæt til indhold

12 meter høje flammer

Arkiv
Arkiv

12 meter høje flammer stod ud af en asfaltmaskine fredag formiddag i Kirke-Hyllinge, da en hydraulikslange pludselig sprang læk. Da hydraulikolien flød ud, blev den antændt af den varme asfalt og blev til en meget kraftig brand. Da Lejre Brandvæsen ankom til stedet, kunne mandskabet på lang afstand se en kraftig røgsøjle aftegne sig på himmelen. Brandvæsnet sørgede for at afkøle den 1.000 liter store gastank, som var i fare for at eksplodere. På grund af eksplosionsfaren afspærrede politiet området, indtil brandvæsnet fik slukket branden og nedkølet gastanken. Ingen kom til skade ved uheldet.