Fortsæt til indhold

Lions donerer briller til Ghana

567 par briller blev indsamlet på valgdagen i Varde Kommune

Arkiv
Kim Schou

I forbindelse med valget den 19. november indsamlede Lions Club Varde briller på syv udvalgte valgsteder i kommunen.
Klubbens præsident, Kåre Jensen kunne derfor i eftermiddags overrække 567 par briller til Synoptik, som i forvejen har et projekt i Ghana.
”Hvis der nu er nogen, som ikke fik afleveret de gamle briller, kan det fortsat gøres til Synoptik, Torvet i Varde de næste 14 dage, fortæller butikschef Lene Kaas fra Synoptik i Varde.
De indsamlede briller renses og måles nu, inden de sendes til projekter i den 3. verden.