Fortsæt til indhold

Fakkelgården kåret som Årets Læreplads

Fakkelgården i Kruså kan bryste sig af, at det er et godt sted at være

Arkiv
Arkiv

"Der er plads til kreativitet, indflydelse og store armbevægelser, og det fungerer bare mellem mester og lærling".
Christina Wittendorff Dunker var ikke i tvivl, da hun fik muligheden for at indstille Fakkelgården til prisen som Årets Læreplads.
Det gjorde i alt omkring 30 elever fra EUC Syds erhvervsuddannelser i dette efterår, for at gøre opmærksom på den læreplads, som netop de har.
Forleden kunne EUC Syd så afsløre, at Fakkelgården i Kruså løb med hæderen og den eftertragtede pris.
Kokkeelev Christina Wittendorff Dunker går på Kokkeuddannelsens hovedforløb 3. I sin indstilling af Fakkelgården har hun lagt vægt på, at hun elsker sin arbejdsplads og nyder hvert et øjeblik.
”Der udvises en enorm tillid og tiltro til os, og viser vi initiativ til at blive bedre, gør de alt i deres magt for at hjælpe os”, skriver hun bl.a. i sin indstilling. Og samtidig, skriver Christina videre, er der plads til at fejle – også når man laver den samme fejl flere gange udvises der forståelse: ”Vi hjælper alle hinanden og ingen efterlades”.

Landsdækkende vinder?

Ikke nok med at Christina, og Fakkelgårdens to øvrige elever, Mikael og Esben, vandt i Sønderjylland. På torsdag er de som én af tre virksomheder udvalgt til at deltage i den landsdækkende konkurrence om at blive Årets Læreplads i Danmark. Det foregår i København og forestås af Danske Erhvervsskoler- Lederne.
Det var i øvrigt anden gang, at EUC Syd kunne kåre Hotel og Restaurant Fakkelgaarden til vinder af Årets Læreplads i Sønderjylland. Første gang, var i år 2000.