Fortsæt til indhold

Politikere kan ombestemme sig efter to år

Det nye byråd opretter et særlig "ombestemmelses-udvalg"

Arkiv
Peter Friis Autzen

Det kommende byråd opdeler sit arbejde i seks udvalgs-områder mod i dag otte. Opgaverne skal fordeles på en ny måde, som de seks partier finder mere hensigtsmæssig.
Men for en sikkerheds skyld lægger byrådet sig ikke fast på den nye fordeling.
I løbet af 2015 skal et særligt udvalg analysere på, om udvalgs-strukturen er optimal. Hvis konklusionen er, at strukturen ikke er optimal, skal den laves om.
Det særlige udvalg får navnet "Udvalg for udvikling af politisk struktur" og indleder sit arbejde 1. januar 2015 - altså et år inde i valgperioden. Jane Findahl (SF) bliver formand for udvalget, som får et medlem fra hvert af de seks partier.
Kommunalforsker Roger Buch har aldrig før hørt om sådan et udvalg.
"Men idéen er måske fornuftig nok," siger han.