Fortsæt til indhold

Hvidovres skolechef rykker til Køge

Hvidovre Kommunes chef for skole-, klub- og fritidshjemsafdeling, Søren Thorborg, har fået nyt job i Køge. Han tiltræder den nye stilling allerede 1. januar

Arkiv
key

- Hvidovre er en spændende kommune, som har en meget sammensat befolkning, og jeg glæder mig meget til at tage del i arbejdet med at udvikle skolevæsnet i Hvidovre. Søren Thorborg har siden han tiltrådte stillingen i Hvidovre Kommune været med til at arbejde med kvalitetsløftet i de lokale folkeskoler, en række inklusionstiltag, strukturændring på fritidsområdet samt forberedelse af Folkeskolereformen. - Søren har været her i Hvidovre på et afgørende tidspunkt i forhold til særligt folkeskolens udvikling. Han har været fadder til den inklusionssag, der pt. er i høring, og som handler om at sikre vores børn mod langvarig eksklusion og sikre, at medarbejderne er klar til opgaven. Ligeledes så er Folkeskolereformen sat på sporet af Søren. Der er masser af opgaver endnu, men hele arbejdet med reformen er i fuld gang med stor inddragelse af dem der faktisk skal udføre reformen, nemlig lærere, pædagoger og ledere, siger Søren Thorborgs nuværende chef, direktør for Børne- og Velfærdsområdet Christine Brochdorf. Hun kan desuden fortælle, at det er Rune Ahlman Nielsen, der konstitueres i chefstillingen. - Rune er dygtig, vellidt og godt inde i alle de aktuelle sager på området, siger Christine Brochdorf. Hvornår stillingen som skolechef slås op er endnu uklart og vil være noget, som direktøren vil drøfte med Hvidovre Kommunes Økonomiudvalg.