Fortsæt til indhold

Vågn nu op julemand!

På lørdag samles Haderslevs børn og barnlige sjæle sammen med byens borgmester for at vække julemanden på Torvet i Haderslev

Arkiv
Peter Rasmussen

Når den store og lille viser på armbåndsuret viser klokken 11.00 på lørdag, så er det slut med at sove når man er julemand i Haderslev.
Det skal borgmester Gjesing og byens børn nok sørge for.
De samles nemlig på Torvet, ved det røde hus, og de har smurt stemmebåndene hjemmefra.
Ud over at få liv i den gamle julemand, kan man også glæde sig til at lytte til musik fra Haderslev Garden og sange fra Gospel Kids. Når julemanden er vækket, er det meningen at man sammen vil få tændt det store juletræ på Torvet, før man i samlet flok vil begive sig til Gravene, hvor der sker en masse.
Her er der boder, “Skovfolket” vil sælge julekort, juledekorationer, juletræer og pyntegrønt. Der vil være danseopvisning ved Randis Dans og alle børn kan deltage i dansen om træet sammen med julemanden. Endelig er der naturligvis også godteposer til alle børn.
Husk at du kan se hele det omfattende juleprogram - ikke blot for lørdag, men hele julen - på vor hjemmeside:
www.haderslev.lokalavisen.dk