Fortsæt til indhold

Ind-og udbetalinger døgnet rundt

Arkiv
Arkiv

Nordea i Hinnerup får i starten af januar 2014 en ny automat, hvor kunderne både kan ind- og udbetale penge døgnet rundt.
”Antallet af ekspeditioner i kassen falder år for år, og kasserne bruges nu hovedsageligt til indbetalinger. Vi er derfor rigtig glade for, at vores kunder fra januar 2014 kan indbetale på deres konto alle ugens dage, hele døgnet rundt”, siger filialdirektør Mette Dam.
”Samtidig oplever vi, at kunderne i stigende grad efterspørger rådgivning og benytter sig af bankens øvrige kanaler som netbank, mobilbank, telefonbanken og automater til de daglige bankforretninger."
Det er årsagen til, at bankens filial på Storegade 13 i Hinnerup fra 27. januar 2014 bliver ændret til en rådgivningsfilial uden kassebetjening.
Det er herefter alene muligt at hæve og indsætte kontanter i pengeautomaterne. Det er muligt at hæve op til 15.000 kr. på hverdage mellem kl. 9.00-18.00 og op til 5.000 kr. på alle andre tidspunkter – også søn- og helligedage. Der er ingen begrænsninger på indbetalinger.