Forbrydelsens fjæs
Arkiv
Politiets døgnrapport fortæller mest om tyve, der har formået at udføre deres ulovlige ærinder uden at blive opdaget. I en sag om et indbrud i en bolig på Vestergade lige før kl. 19 mandag har kriminaliteten fået dog et ansigt. En genbo så to unge mænd på omkring 17 år forlade huset. De to beskrives som omkring 180 cm høje, almindelige af bygning, karseklippede og klædt i mørkt tøj. Ordensmagten har ingen oversigt over, om der blev stjålet noget. Har man set noget, der kan hjælpe politiet i sagen, kan man ringe på telefon 114.