Fortsæt til indhold

Nadjas julemuffins er mmmmmega-gode

Nadja Pedersen fra Tinglev var blandt vinderne, da konfektekspertre udvalgte de bedste juleopskrifter

Arkiv
Arkiv

Tidligere på året udskrev Odense Marcipan en stor opskriftskonkurrence, hvor man opfordrede landets mange dedikerede marcipanfans om at indsende deres bedste juleopskrifter på konfekt eller julekage. Præmien var et konditorkursus og muligheden for at blive en del af julens store konfekthæfter for Odense Marcipan.

Brænder for det

14-årige Nadja Pedersen fra Tinglev indsendte sin opskrift på Marcipanmuffins med pistaciefyld, og dommerne var så vilde med hendes lækre muffins, at opskriften blev en af de 10 udvalgte vinderopskrifter.
Nadja brænder for at spille badminton. Hun elsker også at bage og lave konfekt med familien, og så drømmer hun om engang at komme til at bo i Aarhus. Opskriften er hendes egen idé, som bare måtte prøves af.

Nadja Pedersen fra Tinglev ved nok, hvad der skal til for at kreere noget lækkert.