Fortsæt til indhold

Havde bare glemt at trække håndbremsen

En Ølgod-borger meldte i går sin bil stjålet. Det var den ikke alligevel

Arkiv
Kim Schou

En kvindelig Ølgod-borger i Skolegade kontaktede i går politiet for at melde sin bil stjålet.
Den skulle efter sigende være blevet stjålet fra gaden i tidsrummet mellem klokken 16.45 og 16.55.
Klokken 17.11 kunne kvinden dog slukøret kontakte politiet igen.
Bilen var ikke stjålet. Hun havde glemt at trække håndbremsen, og bilen var rullet længere ned af gaden, uden at den havde forvoldt nogen skade.