Julerap på Køge Bibliotek
Arkiv
JUL: Er du over 12 år og har lyst til en omgang julerap, kommer du bare på Køge Børnebibliotek fredag den 13. december kl. 15-18.
Street Ways Rapworkshop er for dig der gerne vil lære at rappe eller blive bedre til at få dine egne tekster rappet over et beat.
Workshoppen fokuserer på tekstskrivning og rimstruktur og på at rappe i mikrofon over et p.a.-anlæg.
Temaet for workshoppen er ”jul”, så der vil også være rig mulighed for at lave din helt egen julerap. To professionelle rappere guider dig med hjælpende hånd gennem workshoppen.
Tapperiet stiller op med instruktører og lydanlæg.
Interesserede kan tilmelde sig på www.koegebib.dk. Det er gratis. Der er plads til max. 15 deltagere – så skynd dig med tilmelding.
pm