Fortsæt til indhold

Scrivens & Eje flytter til byen

Kunstnerparret Eje åbner gallerie på gågaden i Sønderborg

Arkiv
Mikkel Hansen

Thomas Eje og Kathrine Scrivens Eje flytter deres kunstgalleri fra Skovby til Sønderborgs gågade.
Galleriet flytter ind i de lokaler på Perlegade ved Rønhaveplads, der tidligere husede Jim P.
"Det er en rigtig fin placering, hvor vi får glæde af de liv, der er i gågaden. Det kan forhåbenligt give os et større publikum," fortæller Kathrine Scrivens Eje.
"Hvis jeg var kunde, ville jeg i hvert fald komme ind og købe mange malerier," griner Thomas Eje.
I fredags var det nøjagtigt fem år siden, at galleriet i Skovby åbnede, og indtil videre beholder parret galleriet i Skovby som showroom.
"Det bliver også muligt at udstille i den kolde del af året. Der kommer ikke mange på Sydals om vinteren, og galleriet er heller ikke opvarmet. Nu får vi muligheden for at drive et helårsgalleri," fortæller Thomas Eje.
Galleriet bliver fyldt med malerier og keramik fra de to kunstner - i alle prisklaser fra "tigger til millionær".
"Vi har mange nyheder med i det nye galleri, som vi glæder os meget til at vise frem," fortæller Kathrine Scirvens Eje.
Det nye galleri åbner ved en fernisering søndag den 1. december kl. 14.00-18.00.
På grund af travlhed får galleriet først faste åbningstider fra næste år.