Fortsæt til indhold

Over 1,1 million rejsende med Østbanen i 2013

Ny køreplan pr. 15. december.

Arkiv
Arkiv

TRAFIK: Sammen med de øvrige danske jernbaner skifter Regionstog til ny køreplan den 15. december.
Det årlige køreplanskift ved jernbanerne sker normalt i midten af december måned, og derfor skal kunderne i år vende sig til ændrede tider fra 15. december.
R-nets køreplanen på Østbanen har gennem de seneste år fået stadig flere kunder til at rejse med Regionstog mellem Faxe Ladeplads og Køge samt mellem Rødvig og Køge.
Siden august 2012 har togene på Østbanen kørt som to linjer 110R og 210R. Kunderne sætter pris på halvtimesdriften i dagtimerne - og kvarters drift mellem Køge og Hårlev - på ugens fem første dage, timedrift resten af tiden samt gode korrespondancer bl.a. med buslinje 630R ved Faxe Syd og DSB samt DSB S-tog i Køge.
Gennem de seneste år har kundetallet årligt været over 1 million, og i 2013 rejser i alt rejser ca. 1,1 mio. kunder med togene på Østbanen.
Regionstog kommer ud af 2013 med en samlet kundestigning på 3,2 procent i forhold til 2012, svarende til ialt ca. 3,7 mio. rejser.
Regionstog fortsætter med en køreplan, der bortset fra nogle få minutjusteringer, er identisk med den hidtidige køreplan. Se mere om køreplanen på www.regionstog.dk.
Foruden den robuste køreplan har Regionstog også givet kunderne en række forbedringer i form af gratis internet og ikke mindst aktuelle informationer om togrejsen og eventuelle ændringer med et nyt informationssystem.
Ved den årlige kundetilfredshedsundersøgelse i uge 40 har Østbanen fået en score på 4,15, hvor max. er 5,00. I 2012 var tilfredsheden med Regionstog på Østbanen 3,99.
- De kunderettede forbedringer og en køreplan bl.a. med flere afgange glæder altså både nye og gamle kunder, og vi vil også fremover gøre vores til, at kunderne føler sig i fokus hos Regionstog,siger kundechef Anne Frydendahl.
pm

Regionstog - dermed også Østbanen - får ny køreplan pr. 15. december.