Vi er røde - vi er blå..

Kommunalvalget den 19. november betød, at det politiske landskab og den politiske virkelighed nu er markant anderledes i Hvidovre. Anderledes i forhold til hvilke forventninger der kan stilles til de næste fire års arbejde i kommunalbestyrelsen. Hvidovres borgere benyttede i sidste måned virkelig muligheden for to ting. Dels at bruge retten til at stemme. Næsten ti procent flere - sammenlignet med valgdeltagelsen i 2009 - markerede med deres kryds, hvordan de mener, at kommunalbestyrelsen skal se ud frem til 2017. Og Hvidovres borgere benyttede ved samme lejlighed muligheden til at sætte deres krydser markant anderledes end for fire år siden. Således opnåede blot 14 af kommunalbestyrelsens 21 medlemmer genvalg. Der møder altså syv helt ny ansigter frem, når den nye kommunalbestyrelse på tirsdag for første gang samles for at blive enige om og godkende konstitueringen. Valgresultatet betyder, at Hvidovre nu får en rød borgmester i spidsen for et blåt flertal. Vælgernes ¿dom¿ over den gamle kommunalbestyrelse betyder, at magtbalancen har rykket sig. Og de efterfølgende forhandlinger om den fremtidige konstituering betyder, at gamle alliancer er gået op i limningen. Det bliver derfor særdeles interessant at se, hvordan den ny kommunalbestyrelse kommer til at fungere, når der til januar tages hul på den politiske hverdag. For er Hvidovre en rød eller en blå kommune? Fakta er nemlig, at socialdemokraterne med Adelborg i spidsen ikke kan gennemføre noget som helst uden støtte fra blå blok. Dansk Folkeparti er ganske vist med i konstitueringen, som nu også har fået konservativt selskab. Men det er svært at forestille sig, at de er med ved bordet for at føre socialdemokratisk politik. Finder de blå melodien igen, har de magten. Og kommunens røde borgmester kommer så til at føre blå politik.