Julegaveindkøb med militær præcision
Hvis du hører til den type, der begyndte i marts og købte sidste julegave i lørdags, behøver du ikke læse videre
Da jeg var helt ung, var det med julegaver en herlig fritidsbeskæftigelse. Mange weekender gik med at finde den helt rigtige gave, det rigtige papir, ja sågar det rigtige bånd at binde om gaven. Og udpakningen juleaften tog gerne frem mod midnat, da alle kiggede på, hvad de andre nu pakkede op for.
Så fik jeg børn, og papir og bånd blev sådan noget, der blev flået af i løbet af to split-sekunder. Dermed tog udpakningen heller ikke nær så lang tid, hvilket var godt for ungernes sengetider og vores nerver. Og julegaveindkøb gik fra at være en fornøjelig weekendbeskæftigelse i alle Københavns spændende butikker til at være et nødvendigt onde i de butikker, der lå tættest på, hvor jeg boede.
Da ungerne blev lidt ældre afskaffede vi endda et år julegaverne - forstået på den måde, at de to-tre ting ungerne ønskede sig allermest, det fik de på januarudsalget. Det gjorde vi kun et år, for det blev alligevel for kedeligt.
De senere år har vi taget ved lære, især fra mere uniformsprægede rækker, og hos os foregår julegaveindkøbene nu i en bestemt weekend med militarisk præcision.
Ønskesedler bliver samlet i ugen op til, og lørdag morgen under morgenmaden fordeler gemalen og jeg indkøbene mellem os. Vi skriver på sedlerne, hvor det er mest sandsynligt at få tingene til den bedste pris, og så kører vi ellers på indkøb.
Andre indkøb er forbudt under vores jule-gave-raid, for ellers går der kuk i aktionen. Det gjorde der jo også altid hos Olsen-Banden, hvis ikke Egons plan blev fulgt til punkt og prikke.
Vi skilles i gå-gaden, og så drøner vi ellers af sted med øjnene fæstnet mod målet: Alle julegaver overstået inden lukketid.
Bevares, nogen gange lykkes det ikke. Så er der måske udsolgt af den CD, en ønskede sig. Så kan vi jo vælge at købe en anden eller komme tilbage en anden dag. Nogen gange kan vi ikke få det, vi gerne vil give, så må vi gå til en anden ting på listen. Men de fleste gange lykkes det.
Det giver også en vis tilfredsstillelse at mødes igen nogle timer senere, drikke et glas gløgg og kunne sige:
Mission acomplished. (Så mangler vi bare alt det andet til jul).