Intet europæisk eventyr i denne omgang
SønderjyskE spillede en flot kamp mod hviderussiske Neman Grodno, men det rakte ikke
Presset var tungt på de lyseblå spillere efter fredagens nederlag. Der skulle en sejr på kontoen imod hviderussiske Neman Grodno, hvis det europæiske eventyr ikke skulle være slut før det rigtig var begyndt for SønderjyskE.
De lyseblå havde da også løftet spillet, og med træner Dan Cemans ord, spillede holdet sin bedste kamp i denne sæson. Desværre rakte det ikke mod det stærke modstanderhold. Efter en målløs kamp, kom holdene ud i overtid. Og her lykkedes det Grodno at score imod kampens største profil - Alfie Michaud i det SønderjyskE bur.
Når der spilles videre om Continental Cup til januar i Frankrig, bliver det uden dansk deltagelse. For SønderjyskE venter nu en kamp om æren imod norske Stavanger Oilers, der var skræmmende i deres lørdagsopgør, som de cruisede i land med en 9-1 sejr.