Masser af rytme på Huset
Fredag spiller amerikanske Akua Naru. Med den klassiske boom bap hiphop-lyd, inspiration hentet fra jazz og soul – et gennemtrængende lyrisk udtryk med fokus på socialt bevidste rim, har Akua Naru allerede høstet opmærksomhed i USA, Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien. Akua Naru og det fem mand store orkester fængsler publikum og er med til at sætte dagsordenen, når det handler om kvinder og hiphop – live tager bandet dig med tilbage i æraen for hiphoppen i 90erne, og samtidig kan der drages sammenligninger med Lauryn Hill & The Roots.
Efterfølgende spiller Esbjergs Kommunes rytmiske ensemble EKKO, og denne gang bliver det med noget helt nyt. Ensemblet gæstes af soulsanger og guitarist Jonas Rendbo samt Lars Virkli (Tudsegammelt) – fælles for begge gæster er, at de har rødder i Esbjerg kommune.