Børnene viser deres kunst
Børnenes Store Kunstudstilling 2013-14
Udstillingen åbner fredag den 8. januar 2014, kl. 13 med Chapper i Medborgersalen. Her sørges for frugt, juice og vand til alle. Til ferniseringen vil der ligeledes være lodtrækning blandt alle udstillere om at komme på årets kunstbogmærker. Jo flere værker der kan samles, jo større en oplevelse får publikum. Der opfordres derfor til, at børn i alle aldre udstiller de kunstværker, de har lavet i løbet af 2013. Der er plads til alle slags kunstværker. Kun fantasien sætter grænser. Alle kunstværker udstilles på Hovedbiblioteket i perioden 8.-19. januar 2014. Tilmeldingsfrist er onsdag den 18. december 2013. Praktiske spørgsmål vedrørende udstillingen kan rettes til Billedskolekoordinator Elin Kromann: 29 99 10 40 eller fidhvidovre.dk eller Kulturkonsulent Martin Jensen: 50 84 39 40 eller mjxhvidovre.dk.