Fortsæt til indhold

HIF fandt balancen

HIF¿s håndboldherrer tordner videre i toppen af 3. division

Arkiv
Arkiv

To mål og tre skud på stængerne inden for de første fem minutter, gav det første signal til gæsterne om, hvad der ventede. HIF var i kontrol og havde væsentligt nemmere ved at score deres mål end team Nørrebro, der måtte bruge mange kræfter på at score deres. Midtvejs af første halvleg blev det lidt rodet med en del tekniske fejl, lettere afslapning i forsvaret og så lidt for hurtige afslutninger. Her var målmand Henrik Nørgaard stærk og tog lidt ekstra. 2. halvleg blev indledt lidt ukoncentreret, hvor holdet ikke kunne finde den rigtige balance i forsvaret mellem at tackle, skubbe og stå sammen. Det kostede nogle udvisninger og en invitation til Team Nørrebro. Men den blev hurtigt revet i stykker af et solidt forsvar samt Nicolaj Elken, der pludselig fik sat skuddene. Han scorede i alt otte mål i kampen, heraf de fem alene i 2. halvleg. Midtvejs førte HIF med 10 mål, og så blev det sidste kvarter en meget løs og lidt smart oplevelse. Mads Kryger måtte udgå med en skade i venstre læg, der gør ham tvivlsom til opgøret på lørdag i Ølstykke, men mon ikke holdet kan bære hans fravær? Det kan være sværere for holdet at skulle undvære de meget levende fans, der virkelig gav den gas i Dansborghallen i lørdags.ebo