Fortsæt til indhold

Valløby kirkes børnekor synger julen ind

Arkiv
Arkiv

JULEKONCERT: Tirsdag den 10. december kl. 18.30 bydes der indenfor til en festlig julekoncert med Luciaoptog i Valløby kirke.
Julekoncerten henvender sig til både børn og voksne.
- Kom og syng julen ind sammen med Valløby Kirkes Børnekor. Vi synger julesalmer, lytter til en julefortælling og hører Børnekoret optræde i luciaoptog med bl.a. Anne Linnets elskede ”Lille Messias”, fortæller Lene Krause Jensen fra kirkekontoret.
Maria B. Høyer medvirker denne aften som solist akkompagneret af kirkens organist Niels Andersson. På programmet er bl.a. ”Sancta Maria” fra operaen Cavalleria Rusticana” og Disneys ”When you wish upon a star”.
Efter koncerten byder menighedsrådet på glögg, pebernødder og brunkager i våbenhuset.
Der er gratis entre.
pm