Fortsæt til indhold

Jeg er forundret

Arkiv
Af Lasse Skov

Spørgsmål og svar med afgående byrådsmedlem Michael Frydensbjerg:

Hvad er din kommentar til valget?

Jeg er forundret og overrasket, men det er jo vælgerne, der bestemmer.
Hvorfor tror du, at du ikke kom ind?

Det er ikke til at vide, hvad der går igennem vælgernes hoveder inde i stemmeboksen, men mon ikke den landspolitiske nedgang for de konservative har haft stor indflydelse på resultatet. Jeg tror ikke, man har kigget på de resultater, vi har lavet i kommunen i hvert fald.
Hvad skal du nu?

Jeg skal bruge lidt mere tid på at passe mit arbejde og være sammen med familien. Jeg har ikke taget stilling til, om jeg stiller op igen næste gang. Der er mange ting, der kan flytte sig på tre år.