Fortsæt til indhold

Den personlige gave hitter

I en tid med finanskrise kan kreativiteten findes frem

Arkiv
Arkiv

Det er blevet meget populært at give personlige julegaver. I en tid med finanskrise og høj arbejdsløshed kan julen være en svær tid at komme igennem, og det kan være svært at finde plads i økonomien til de helt store gaver.
Det skal dog ikke få folk til at give fortabt på forhånd. Husk blot den gamle sætning "Det er tanken der tæller". Den gælder nemlig stadig.
Samtidig viser undersøgelser, at mange folk, når de er kommet op i årene, ikke mangler ret meget, og derfor hellere vil have personlige gaver, som også er et symbol på, at man har tænkt på vedkommende under tilblivelsen af gaven.

Håndarbejde

I skolen har mange elever håndarbejde, formning eller sløjd. Her er forudsætningerne til stede for at lave den personlige julegave. Det kan være en bordskåner til mor eller et fuglebur til morfar. Mormor skal måske have det smukke forklæde. Mulighederne er mange.
Du kan også gå en tur ud i naturen. Her er der også masser af personlige gaver at finde. Du kan finde smukke sten, du kan male, eller lav din egen juledekoration som også kan gives som gave på selve juleaften.
Tag en tur i byggemarkedet. Her kan du for få penge købe malergrej og et lærred, og derpå male dit eget personlige motiv, som modtageren kan nyde på sin væg mange år frem.
Det vil vække mere glæde end endnu et par strømper, som bare ender i bunken hos alle de andre.